GPS tracker: sådan snyder du tyven!

GPS tracker: sådan snyder du tyven!

Moderne teknik som en GPS tracker kan hjælpe dig til at komme tyven i forkøbet. Men hvordan monterer du den f.eks. i din bil? Og hvad koster den? Få svar på alle dine spørgsmål om GPS tracking.

Tyveri er et stort problem. Næsten alle oplever at blive bestjålet i løbet af deres liv. Men nu kan du faktisk bruge teknik til at fange tyven og få dine ejendele igen. Tyve stjæler alt fra biler, campingvogne, knallerter og trailere til barnevogne, cykler og løbehjul – ja, nærmest alt! Det er ikke nemt at efterlade dine ejendele uden for hjemmet, ved en restaurant eller andre steder uden frygt for, at de bliver stjålet.

Teknikken i dag kan dog hjælpe dig godt på vej til at føle dig mere sikker. Med GPS sporing kan du nemlig komme tættere på at fange tyven og få dit køretøj eller ejendele tilbage igen. Du tænker sikkert, at det lyder dyrt. Men prisen for en GPS tracker er slet ikke høj, hvis det betyder, at du kan få dine ting igen. Men hvordan skal den monteres? Og hvordan bruger du den til at spore f.eks. din bil eller din cykel?

Hvilke køretøjer og ejendele kan jeg spore?

I princippet kan du spore alt. Det kræver blot, at du har mulighed for at montere eller placere GPS trackeren i køretøjet eller på den specifikke ejendel. Men de ting, der giver mest mening at spore, er:

– Biler og knallerter

– Campingvogne og trailere

– Cykler og løbehjul

– Barnevogne

– Computere, iPads og andet elektronik

– Entreprenørmaskiner og udstyr

– Dyr (hunde, hest mm.)

Alle disse køretøjer, ejendele og dyr er udsatte, når det gælder tyveri. Fordi de enten står udendørs og er let tilgængelige for en tyv, der kan bryde låsemekaniker op. Men også pga. deres høje værdier, som kan indbringe meget for tyven. Vil du undgå dette? Så læs med videre, og få alt at vide om GPS trackere.

Fang biltyven med en GPS tracker

Der findes intet værre end at komme tilbage til parkeringspladsen eller p-kælderen, og så er din bil bare fuldstændig væk. Det er virkelig ærgerligt. For selvom din forsikring dækker, har du ofte nogle ejendele inde i bilen, som du helst ikke vil være undvære. Det kan være din mobil eller din computer, som du havde vigtige dokumenter eller uerstattelige billeder på.

Når du har monteret en GPS tracker i bilen, kan du videregive denne information, så snart du får meldt tyveriet til politiet. På den måde giver du dem altså de bedste forudsætninger for at finde frem til dit stjålne køretøj igen.

“Biltyven” er kreativ og forsøger måske også at stjæle campingvogne, trailere eller knallerter. Det er køretøjer og påhængsvogne, som de måske ikke forventer, at der er sporing i. Du kan også let og nemt montere en GPS tracker på disse. Så er du sikret mod al form for tyveri. Det er vigtigt, at du kontakter politiet lige efter tyveriet, da mange stjålne biler ofte ender uden for landets grænser.

Få dine ejendele tilbage

Cykler, barnevogne, løbehjul – ejendele som du efterlader udenfor, bliver ofte stjålet. Det er lige meget, hvor god en lås du bruger. Tyvene finder ofte en smutvej til at få låsen brudt op. Derfor er GPS tracking en bedre mulighed for at sikre dine ejendele. Du bør naturligvis ikke droppe låsen, da dette gør dine ejendele endnu mere udsatte og oplagt at stjæle.

Oplever du tyveri i din virksomhed, kan det også være yderst træls at miste en hel masse dyrt elektronik og udstyr. Det er derfor også fordelagtigt at montere GPS tracker på f.eks. dine computere, lydudstyr eller andet dyrt teknik.

Ligesom med biltyveriet skal du videregive GPS-sporingsinformationerne til politiet. Så bliver det nemt for dem at finde frem til tyven og dine ejendele. Husk at handle hurtigt, da mange tyvekoster ofte ender i udlandet.

Hvordan monterer du GPS sporingen?

Din GPS tracker skal naturligvis monteres, så tyven ikke kan spotte den. Hvis tyven let opdager den, bliver den selvfølgelig fjernet og smidt væk. Og så har du bare spildt penge på at købe den.

Men hvordan får du monteret GPS trackeren korrekt? Du bør altid følge den vejledning, der følger med til produktet. Så kan du ikke gå helt galt i byen. Hvis den skal monteres i en bil, og du ikke selv gider døje med det, kan du altid få din mekaniker til at gøre det for dig.

Du kan faktisk også købe GPS trackere, der ikke kræver nogen form for montering. Disse er batteridrevne og skal blot placeres i f.eks. din bil eller i din campingvogn. Så bliver det altså ikke nemmere! Kilde: Motormagasinet.dk

Sådan sporer du tyven

Hvordan bruger man sporingen, når uheldet er ude og din bil eller ejendele er blevet stjålet? De fleste GPS trackere fungerer ligesom en mobil. De har nemlig et sim-kort. Du sender blot en SMS eller ringer til din GPS tracker. Derefter får du oplyst koordinater fra sporingsenheden, som fortæller dig, hvor den befinder sig. Disse koordinator kan indsættes i en almindelige GPS, så man let kan finde frem til, hvor tyvene opholder sig. Kilde: Dinmotor.dk

Du kan vælge selv at køre hen til lokationen, som du har fået fra din GPS tracker. Men da det kan være svært at vide, hvilken type mennesker det er, er det mest fornuftige at involvere politiet. Så ender du heller ikke med at skulle stå og diskutere, om bilen eller cyklen er din. Selvom du har GPS tracking kan det også være en god idé at medbringe et bevis på, at enten bil eller ejendele faktisk er dine.

Findes der flere typer GPS-sporingsenheder?

Der findes et væld af forskellige typer GPS trackere på markedet. Du kan både få:

– En model med batteri

– En model der skal bruge strøm

Den batteridrevne model er ideel til al slags sporing, mens den strømdrevne model er bedst kun til sporing af bil. GPS trackere kommer også i mange forskellige størrelser, så små som f.eks. et klistermærke, og så fås de også som vandtætte. Den vandtætte model er smart, hvis du monterer den på bil, cykel eller knallert, som ofte står udenfor. Så bliver GPS senderen aldrig ødelagt, selvom det regner eller hvis bilen kører gennem vand.

Det store udvalg af forskellige sporingsenheder gør det nemmere for dig at montere din GPS tracker hvor som helst – og uden at tyven opdager det!

Hvad koster en GPS tracker?

Hvad skal det koste at investere i sådan en GPS tracker? Det er det helt store spørgsmål. Og så skal du gøre op med dig selv, om prisen er det værd. Det er den ofte, hvis du har en bil eller nogle ejendele, som du er meget glad for. Selvom en forsikring erstatter rigtig meget, kan der være nogle bestemte minder forbundet med en specifik bil, cykel eller barnevogn.

En GPS tracker koster ca. mellem 500 kr. og 2000 kr. Det er umiddelbart en fair og fornuftigt pris. Og den giver også mening for de fleste. Næsten alle har nemlig en form for selvrisiko på deres forsikring. Den kan sagtens være dyrere end prisen på en GPS tracker. Økonomisk set giver det derfor god mening at få sat sporing på din bil, cykel eller computer.

– En batteridrevet GPS tracker koster ca. fra 500 kr. og op af.

– En strømdrevet GPS tracker koster ca. fra 1000 kr. og op af

Det løber selvfølgelig lidt op, hvis du har flere køretøjer eller ejendele, som du gerne vil spore. Men der bør du vurdere risikoen for, at de bliver stjålet, der hvor de står. Lige såvel bør du tænke over, om du ville være meget ked af at miste disse ejendele. F.eks. er en barnevogn nem at erstatte, og den er ofte så dyr, at det godt kan betale sig, kun at skulle betale selvrisikoen på din forsikring. Men der kan altså være nogle helt specielle minder forbundet med netop en barnevogn, som du så mister. Overvej derfor grundigt, hvilke ejendele der er værd at tracke og hvilke du nemt kan få erstattet uden at miste minder eller personlige affekter.

En ekstra udgift ved at bruge GPS tracking kan være, hvis du skal betale for et månedligt abonnement, for at kunne spore din bil eller ejendele med GPS trackeren.

Skal jeg have et abonnement for at spore bil og ejendele?

Du behøver ikke nødvendigvis have et abonnement. Du kan også finde GPS trackere på markedet, som ikke kræver et abonnement.

Uden abonnement kan du nemt og billigt tracke dine egen bil eller blot nogle af dine ejendele.

Det giver god mening at vælge uden abonnement, hvis du blot har et par enkelte ejendele eller køretøjer, som du vil spore. Det er den billigste løsning for dig som privat. Nogle modeller med batteri kan faktisk holde op til 10 år.

Med abonnement får du mulighed for mere overblik, og det bliver lettere at tracke mange køretøjer eller ejendele.

Som erhvervsdrivende, hvor du har mange aktiver, der kan blive stjålet, giver det god mening at vælge en løsning med abonnement. På den måde kan du f.eks. få adgang til systemer, hvor der er overblik over alle dine aktiver.

GPS tracker der sender advarsler

Det er ikke blot private, der har behov for at spore deres biler ved tyveri. Det kan også være erhvervsdrivende. Som bilforhandler lader du dagligt kunderne prøve dine biler. Den eneste garanti du har, er deres kørekort- eller pasinformationer. Hvis de er tyve i forklædning som bilkøbere, så er disse informationer måske falske. Vil du være sikker på, at dine biler ikke bliver stjålet? Så kan du vælge at købe og montere en GPS tracker, der udsender advarsler. Du kan f.eks. indstille den til en specifik radius, som dine potentielle kunder ikke bør overskride.

GPS sporing af maskiner og udstyr

Som erhvervsdrivende kan det også være, at du har andre ejendele end biler, som du gerne vil holde styr på. De fleste entreprenørvirksomheder har et væld af maskiner, som ofte efterlades om natten ude på byggepladsen. Selvom de er låst af, kan det være fristende for et hold af tyve at stjæle dem. Når du først har fået installeret tracking i maskinerne, behøver du aldrig at bekymre dig så meget.

Hvis du skal spore maskiner og udstyr i tilfælde af tyveri, kan det være en rigtig god idé at vælge en GPS tracker, der sender advarsler til dig. Det kunne f.eks. være, hvis dine maskiner kom væk fra en bestemt radius i forhold til byggepladsen, hvor de befinder sig. Så du ikke først opdager tyveriet næste arbejdsdag.

Du kan også spore dyr med en GPS tracker

Dyre hunderacer og heste bliver også ofte stjålet. Men selv her kan du også benytte dig af en GPS tracker til at komme tyvene i forkøbet. Uden sådan en, er det altså næsten en umulig opgave for politiet at finde frem til dit stjålne kæledyr igen. Tyven vil typisk sælge hund eller hest videre til andre, og det kunne højt sandsynligt være i udlandet. Men med en GPS tracker på din hund eller hest, kan du hurtigt underrette politiet omkring, hvor dit dyr befinder sig. De koordinator du får fra trackeren, kan du også let taste ind i din egen GPS i f.eks. din bil. På den måde kan du køre hen til lokationen og se om du kan spotte din hest eller kæledyr der.

To track or not to track?

Det er det store spørgsmål. Skal du investere i en GPS tracker? Det fornuftige svar er ja. Du ved aldrig, hvornår du bliver udsat for f.eks. biltyveri. Selvrisikoen kan være dyr. Du får nok aldrig personlige ejendele fra bilen igen. Måske giver forsikringssummen dig heller ikke nok til at købe den samme bil? Fordi den var faldet i værdi? Der er mange ting at overveje. Det kan dog klart anbefales at montere en GPS tracker på alle køretøjer og ejendele, som du efterlader udendørs, hvor tyven nemt kan stjæle dem. En lås er bare ikke altid nok til at afskrække tyven!

Inden du køber en GPS tracker bør du overveje dit behov som privat eller erhvervsdrivende. Hvor meget vil du betale for trackeren? Skal den sende advarsler? Skal de være batteridrevet?

Forhåbentligt har denne guide klædt dig bedre på til at vælge, hvilken GPS tracker du skal investere i.

FAQ BOKS

Findes der flere typer GPS trackere?

Der findes et væld af forskellige typer GPS trackere på markedet, og du kan både få en model med batteri og en model der skal bruge strøm.

Hvad kan jeg spore med en GPS tracker?

I princippet kan du spore alt. Det kræver blot, at du har mulighed for at montere eller placere GPS trackeren i køretøjet eller på den specifikke ejendel. Men de ting, der giver mest mening at spore, er: biler og knallerter, campingvogne og trailere, cykler og løbehjul, barnevogne, computere, iPads og andet elektronik, entreprenørmaskiner og udstyr og dyr (hunde, hest mm.)

Hvad koster en GPS tracker?

En GPS tracker koster ca. mellem 500 kr. og 2000 kr. Det er umiddelbart en fair og fornuftigt pris, og den giver også mening for de fleste, når man sammenligner med selvrisikoen på ens forsikring.

Hvordan monterer du GPS sporingen? 

Din GPS tracker skal naturligvis monteres, så tyven ikke kan spotte den. Hvis tyven let opdager den, bliver den selvfølgelig fjernet og smidt væk, og så har du bare spildt penge på at købe den. 

Hvordan sporer jeg tyven med en GPS tracker?

De fleste GPS trackere fungerer ligesom en mobil – de har nemlig et sim-kort. Du sender blot en SMS eller ringer til GPS’en, og derefter får du oplyst koordinater fra sporingsenheden, som fortæller dig, hvor den befinder sig. Disse koordinator kan indsættes i en almindelige GPS, så du let kan finde frem til, hvor tyvene opholder sig.

Skal jeg have et abonnement for at spore bil og ejendele?

Du behøver ikke nødvendigvis have et abonnement. Du kan også finde GPS trackere på markedet, som ikke kræver et abonnement.